torsdag den 29. september 2016

Jeg prøvede at skjule min ordblindhed


Maria Holm Jensen var i sine unge år lidt genert omkring det faktum, at hun var ordblind. Hun har ikke altid villet stå ved, at hun havde et handicap og været åben omkring det. Inden hun kom på ordblindeskole, havde hun det svært i folkeskolen. Tiden gik meget med at kigge ud af vinduerne og gemme sig i timerne, så hun ikke blev spurgt.

- Jeg krøb langs fodpanelerne, så meget jeg nu kunne, husker Maria.

Maria undgik også helst at læse eller sende sms’er ved at ringe til folk i stedet for.  Det andet ville tage for lang tid, og hun var nervøs for, om hun stavede forkert eller manglede et punktum. 

- Lærerne havde lidt opgivet en, fordi det ikke lige så nemt gik ind, som ved alle andre.
Der var heller ikke fokus på hjælpemidler, så Maria fik hverken den hjælp eller opmærksomhed, hun havde brug for, før hun kom på en ordblindeskole.

Ordblindhed er et tabu

Tidligere har det været en udfordring for Maria at fortælle folk om sin ordblindhed, da tanken om deres reaktion fyldte meget. Derfor var det nemmere at lade være.

- Folk er usikre på emnet, og de ved heller ikke, hvordan de skal reagere, da de ikke har noget forhold til det at være ordblind, og derfor er de bange for at sige det forkerte, fortæller Maria.

Der skal der gøres op med det tabu, som Maria mener, at der er i samfundet. Ordblindhed skal gøres mere normalt, så ordblinde ikke skal være bange for at fortælle andre om deres udfordringer. Folk har forskellige fordomme, hvilket taler for bare at holde problemet skjult, forklarer hun.

At man kommer længst med ærlighed, er hun godt klar over. Derfor er hun også blevet meget mere åben omkring det, så hun kan få den hjælp, som hun har behov for.   

Man kan godt – med de rigtige hjælpemidler

På VUC har Maria fået de hjælpemidler stillet til rådighed, som hun har brug for. B.la. IT-programmerne ”IntoWords” og ”CD-ORD”, som hjælper hende med at læse og skrive.

- Når jeg skal skrive svære ord, så er det virkelig en stor hjælp, og det virker helt vildt godt, forklarer hun.

Maria har kæmpet med, at hun rigtig gerne ville være engageret i skolen, men ikke rigtig har kunnet:

- Jeg har altid haft den mentalitet, at jeg ikke kunne, men den skal jeg lige have vendt på hovedet og have sagt: gu’ kan jeg så! Det har været godt at få bekræftet, at man kan godt, og især med de her hjælpemidler, så kan man rigtig godt. Det skal nok kunne lade sig gøre.

Danskmæssigt har Maria rykket sig rigtig meget. Det har dog også betydet at andre fag som tysk og fysik er blevet nedprioriteret. At læse og skrive er det vigtigste, og så må det andet komme bagefter fortæller hun.
Marias plan er at fortsætte med en 3-årig ordblinde HF, når hun er færdig på Basisholdet. 

Et godt råd til andre ordblinde

Marias råd til andre ordblinde er at være åben om sit ”handicap” og bede om den hjælp, som man har brug for.   

torsdag den 22. september 2016

Gitte er sgu min yndlingslærer

Begejstringen er ikke til at tage fejl af, når Jan fortæller om at starte i skole igen som 40-årig.
Og Gitte Holth bliver nævnt med det samme som Jans yndlingslærer.

-         Jamen, det er hendes stil. Hun har en direkte facon, og jeg kan godt lige hendes måde at sige tingene på. Hun ER bare min yndlingslærer, og det hun ved det også godt, for jeg har sagt det til hende – flere gange, griner Jan.


Gitte fortæller:

-          Jan er én af de mest positive og optimistiske kursister, jeg har haft. Han er altid glad og fyldt med god energi. Han er ligesom en lille hoptimist.

Og Jan er en glad mand, for han er landet et godt sted i sit liv. Han er startet på VUC, han lever i et godt parforhold og elsker sit job som træner for OB. Men livet har ikke altid været en dans på roser for den smilende brolægger.


”Jeg måtte starte forfra”


Som 18-årig blev Jan udlært brolægger og flyttede til København for at arbejde. Og der var masser at lave. De første mange år var gyldne år i branchen. De milde vintre ophævede sæsonarbejdet, så de kunne arbejde igennem hele året pga. den store efterspørgsel. Jan meldte sig ud af a-kassen i den tro, at der var masser af arbejde.

Men efter 15 år som brolægger blev Jan ramt af den økonomiske krise. Han blev fyret og måtte gå på kontanthjælp. Han blev sendt rundt i praktik både som pædagog, SSO- og pedelmedhjælper, men efter nogle år var det nok.

Jans kone foreslog ham at starte i skole igen, men erindringerne om hvad han selv beskriver som en ”håbløs” folkeskoletid skræmte Jan lidt. Som barn havde han svært ved at sidde stille og ville hellere spille fodbold. Men efter at have tygget lidt på det tog Jan springet og blev optaget på avu.

-          Jeg sagde til min kone: ’nu starter jeg sgu forfra’.


Det er hamrende fedt at gå i skole


I sommers startede Jan på avu i dansk, engelsk, matematik og samarbejde og kommunikation. Det er back-to-basis med at genopfriske og lære på ny. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, men det var også formålet med at starte igen, for Jan vil jo gerne have en ny uddannelse. 

-          Lige nu handler det om at få karaktererne op. Jeg skal have fat i nogle af de ting, som jeg ikke fik fat i, da jeg gik i folkeskole som barn.

-          Og jeg kan ikke forstå, at vi kun har 23 timer om ugen, vi skal da have mange flere timer. Det er jo hamrende fedt at gå i skole igen, griner han.


Skolen er min hobby, fodbolden mit job


Udover skolegangen er Jan fodboldtræner for U10 drengene i OB. Et job, der tager meget tid, med tre gange træning om ugen og én kamp i weekenden. Det handler om overskud og planlægning, så der både er tid til skole, fodbold og familie.

-          Jeg er nok lidt ligesom Gitte, for jeg er ret kontant og tonen kan godt være lidt hård, fordi jeg ER jo brolægger by heart. Men to minutter efter er vi jo gode venner igen. Så masser af ros og direkte besked, det er min stil. Det er gå i skole er egentlig min hobby, fodboldtræningen er mit job, griner Jan

Åbne fremtidsplaner


Fremtiden står åben. Lige nu er Jan i gang med avu basishold, og hovedformålet er at få en ny uddannelse, men han er åben overfor gode forslag.

-          Der er så mange muligheder. Måske skal jeg læse videre til arabisk tolk, lærer, kontormus. Jeg ved det ikke endnu. Nu tager jeg ét skridt ad gangen. Først avu og så hf, så må vi se hvad der sker.

onsdag den 7. september 2016

Kunst & Design udsmykker Kottesgade

Hvis du ikke skulle have lagt mærke til det, er der er kommet ny og farverig udsmykning i form af meterlange bannere. Bannerne er lavet af HF’s Kunst & Design kursister og hænger og bryder de ellers så hvide omgivelser fra 2. og 3. etage. De er oprindelig lavet til forestillingen ”Poesiens mester”, som var en del af H.C. Andersen Festivalen, der fandt sted i slutningen af august.

Forestillingen blev opført af 230 HF FLOW kursister, og i den forbindelse var HF Kunst & Design kursisterne med til at lave scenografien. Bannerne skulle afspejle forestillingens hovedperson Albert, og kursisterne fik derfor forskellige nøgleord til hvert banner.

Fokusset hos kursisterne var, at det skulle være abstrakt kunst, og der har været talt meget om farve og formsymbolik, når de enkelte bannere skulle laves. Kursisterne har bl.a. eksperimenteret med kropsaftryk og brugt hænderne til at male for at opnå et abstrakt udtryk.



To nye design kursister, der har været med til at lave bannerne, er blandt andre Juliane og Xenia. De er glade for at være startet på HF Kunst & Design. De mener begge, at det er et godt grundlag at have, hvis man gerne vil fortsætte på designskole eller kunstakademi. HF Kunst & Design giver rum til kreativitet og udfoldelse, lige meget hvilket niveau man er på, fortæller Juliane.

Xenia (tv.), Helma og Juliane


Dette er også medvirkende til, at kursisterne inspirerer hinanden indbyrdes, hvis den ene har nogle kunstneriske evner, som de andre kan lære af. Derfor mener pigerne også uddannelsens profil er bred og har plads til alle, hvilket giver et godt sammenhold i klassen. Juliane og Xenia ser frem til, at de 2 år giver plads, tid og rum til at fordybe sig i kunst.



torsdag den 23. juni 2016

Jeg vil vise mine børn, at man kan, hvad man vil

Med to små børn og en mand, der sejler, er tiden knap for 23-årige Charlotte. Men efter 2 år på VUC, kan hun velfortjent fejre at et fuldt hf-bevis og gennemsnit til radiografuddannelsen er i hus.


Da Charlotte blev gravid som 19-årig, var hun godt i gang med en skibsføreruddannelse. Hun havde sejlet i flere år og elskede at være på havet. Men livet på et skib var svært foreneligt med en lille baby, så hun besluttede sig for at gå i land og lægge en ny plan. Og det tog ikke lang tid, før hun fandt ud, at hun ville læse videre til radiograf. 

Charlotte har tidligere gået i 1.g og kunne supplere sine fag med en fagpakke på VUC bestående af biologi, dansk, engelsk og matematik enkeltfag, så hun kunne få de adgangsgivende fag til at komme ind på radiografuddannelsen. Men Charlotte fik blod på tanden og besluttede sig for at tage de sidste fag, så hun kunne få sig et fuldt hf-bevis - og blive den første student i familien!

- Det var slet ikke meningen, at jeg skulle tage en fuld hf. Jeg skulle bare tage de enkeltfag, jeg skulle brug. Men jeg er rigtig glad for at jeg gjorde det, så jeg kan søge ind på kvote 1. 
Jeg har fået noget af den bedste studiefaglige viden her det sidst halve år, hvor jeg har skrevet SSO og EPR, jeg føler mig bedre rustet til at studere videre.


Min studievejleder er guld værd


I mellemtiden har Charlotte fået hun endnu et barn, og hendes mand sejler fortsat, så hun  er praktisk talt er "alenemor" 3 uger ad gangen, mens han er på arbejde. Det giver en lidt presset hverdag med to små børn, der skal hentes og bringes. Det meste af Charlottes familie er bosat på Christiansø ved Bornholm, så det er mest i ferier, at hun kan lidt ekstra hjælp til børnene.

Men med god hjælp fra sin studievejleder (red. Dorte Hansen) fik hun sammensat et individuelt skema, som bestod af både ordinære fag på skolen og fjernundervisning, så det gav lidt mere luft i hverdagen til at hente og bringe børnene og få tid til at læse, når de var lagt i seng. 

- Min studievejleder (red. Dorte Hansen) har været guld værd og har virkelig taget mig alvorligt. Hun hjalp mig med at lægge et individuelt skema, som kunne passe ind i mit liv. Det passede mig rigtig godt, at jeg havde et par studiedage til fjernstudie, så jeg ikke havde et tætpakket skema på skolen hver dag. Og så hjalp hun mig, da jeg fik en krise over, om jeg nu alligevel skulle være radiograf.


Et godt forbillede for mine børn 


Charlotte kommer fra en sejlerfamilie med en far som fisker og mor som matros, så det lå næsten i kortene, at Charlotte også skulle på havet. Men der var ikke noget forventningspres fra familien – de anbefalede nærmest det modsatte, for det er hårdt liv at sejle. Det er et fysisk hårdt arbejde i et meget mandsdomineret erhverv, og man er meget væk hjemmefra. Alligevel besluttede Charlotte sig for at tage af sted med skoleskibet Georg Stage som 17-årig, og hun elskede det :-)

Men livet til søs er erstattet med familielivet og studie, og efter sommerferien venter 3½ års radiografuddannelsen med både skoleophold og praktik. Praktikken kan være i hele region Syddanmark, men det afskrækker ikke Charlotte, for hun er fighter.

- Jeg skal vise dem, at jeg godt kan gennemføre det studie, selvom jeg har børn. Det er der ikke nogen, der skal bestemme. Og om praktikken skal tages i Svendborg eller Esbjerg, det må vi finde ud af hen ad vejen.  

For det betyder rigtig meget for Charlotte at kunne vise sine børn, at man kan blive til noget og tage en uddannelse – uanset om man får børn, eller hvor man kommer fra.  

- De skal gå efter det de gerne vil og ikke lade sig nøje. Jeg vil aldrig diktere, hvad mine børn skal. Jeg vil støtte dem uanset, hvad de vælger, ligesom min mor altid har støttet mig. 

onsdag den 22. juni 2016

Næste stop: jura

Et ægte mønsterbryder: Marcia Sørensen er med sine egne ord vokset op i typisk arbejdsklasse-samfund. Hun har haft en flyvsk barndom med 19 flytninger, og mange forskellige folkeskoleforløb. Efter 4 års enkeltfagsundervisning på VUC kan hun fejre hf-huen og sætte kurs mod jurastudiet.

Anden student i familien

Det var ikke ligefrem en videregående uddannelse, der lå i kortene, da Marica gik ud af folkeskolen. Indtil 5. klasse gav de mange flytninger Marcia et noget usammenhængende skoleforløb, hvor det kun var matematikken, der fangede Marcias interesse.

Som 11-årig mistede hun sin mor og tog derefter en markant beslutning: Hun ville gøre noget ud af sin skole. Hun ville have en uddannelse og ikke ende på overførselsindkomst som sine forældre.

Efter 10. klasse gik Marcia - på familiens ønske - i gang med en erhvervsuddannelse, selvom det egentlig ikke var det, hun havde lyst til. Hun gennemførte grundforløb på både bager- og kokkeuddannelsen, men følte ikke, at hun blev udfordret nok. Hun ville gerne lære noget mere, men var usikker på hendes evner. 

VUC har fået mig til at tro på mig selv

Marcia ville have en studentereksamen og valgte bevidst VUC, hvor hun ville få selskab af andre voksne kursister med forskellige livserfaringer. På hf var gennemsnitsalderen mere passende, og Marcia blev positivt overrasket over i hvor høj grad mangfoldigheden i klasselokalet spiller ind på undervisningen. Alle har noget forskelligt at bidrage med. Nogle har forskellige udfordringer, men der er plads til alle.


I løbet af de sidste 4 år på VUC har Marcia mødt adskillige lærere og støttepersoner, som har hjulpet hende igennem studiet og givet hende troen på, at hun nok skulle klare det.

-         -  VUC har fået mig til at tro på mig selv, at jeg godt kan lære en masse og at turde gå efter mine mål. Det er ikke altid, at min familie har bakket op om min drøm om at læse videre. Jeg er kun nr. 2 i familien, som tager en studentereksamen, og det er svært at forstå, at jeg skal læse jura og gerne vil være forsvarsadvokat. Men er det, jeg brænder for!

Klassens fællesskab er fundament for god læring

Som enkeltfagskursist har man ikke en fast klasse, men tilmeldes derimod forskellige hold ud fra de fag, man tilmelder sig. Det betyder, at man godt kan blive lidt ensom i sit uddannelsesforløb. For Marcia er det blevet en principsag at arbejde for at skabe et fællesskab i de klasser, hun har været en del af.


-         -  Det betyder noget for undervisningen, at man kender hinanden og har et fællesskab i klassen. Det er så vigtigt, at det ikke bare er 28 individer, der møder op til fælles undervisning hver uge, men at vi engagerer os til at lære hinanden at kende og er motiveret til for at skabe nogle relationer.
Mange enkeltfagskursister har kun med fokus på at gennemføre deres fag, men i virkeligheden betyder relationerne i klassen utroligt meget for, hvor meget man kan rykke sig, for vi skal alle være med til at gøre hinanden gode. Jeg tror også, at det er lettere – og sjovere - for læreren at undervise, så er der plads til mere sjov.

Aktivt medlem af kursistrådet, VU m.m.

Marcia har en evne til at engagere sig 100% i de ting, hun interesserer sig for. Så da hun oplevede, at festerne på VUC blev aflyst pga. for få tilmeldte, besluttede hun sig for at kæmpe for at bedre studiemiljø. Hun meldte sig ind i kursistrådet og har de sidste 2-3 år været en fast del af gruppen, der arrangerer fester, fredagsbarer og andre events.

Kursistrådet på VUC i Odense

Venstre Ungdom fylder også en del i hendes fritid, hvor hun er næstformand i VU Nordfyn og får en stigende antal opgaver. Det politiske engagement er vokset i takt med at hun gennemførte fagene samfundsfag, dansk og retorik og blev optaget på VUC's talentskole på politikerlinjen.

Marcia har altid været interesseret i pille tingene fra hinanden, undersøge det og bygge det op igen. I VUC’s frivillige debatklub har hun lært at anvende metoden til at nedbryde sproget og bygges det op igen med argumenter for og imod.  Hun elsker at studere og lære nyt, og hun VIL forstå det, hun skal lære.


- Marcia er et usædvanligt menneske, en usædvanlig kursist. Hun arbejder benhårdt for at opfylde sine høje ambitioner til sig selv og sine omgivelser. Hun bider sig fast i læreren, indtil vi får forklaret hende det så grundigt, at hun kan bruge det til eksamen. Hun kræver, at tingene giver mening, har sine egne holdninger og er ikke bange for at dele dem i en rask diskussion, men hun er også bevidst om at man kan blive endnu bedre, endnu klogere.
Marcia vil gøre en forskel, det har hun gjort på VUC, og det vil hun også gøre på sit fremtidige studie og i sit fremtidige job, fortæller hf-underviser i retorik, Thomas Sarbo

Engelsk - et symbolsk vendepunkt

Den allersidste hf-eksamen i mundtlig engelsk er et værdiladet og symbolsk vendepunkt. Et fag, som hun dumpede ved folkeskolens 9. klasses afgangseksamen, skal nu være sidste adgangsbillet til jurastudiet, som kræver minimum karakteren 4.


Men Marcia ser fremad mod et nyt liv med en videregående uddannelse. Hun er meget bevidst om – og stolt over- at hun bryder den sociale arv. At hun er mønsterbryder. Derfor tager hun bevidst tager afstand fra venner, der ryger hash eller lignende. Hun glæder sig til at starte et nyt kapitel op i sit liv med mere rodfæste og eget hjem.

onsdag den 15. juni 2016

Nu er vi klar til erhvervsskole

Steffen og Matias har fået boostet selvtilliden og er blevet bedre til dansk efter EUD forberedende forløb på VUC. Efter sommerferien venter erhvervsuddannelsen som lager- og logistikmedarbejder på Syddansk Erhvervsskole.


De sidste 4 måneder har Steffen og Matias gennemført et intensivt EUD forberedende forløb på VUC, hvor de har forbedret sig i dansk og matematik. Begge drenge har haft 0% i fravær og er mødt op til alle timer for at få mest muligt ud af forløbet – en vedholdende indsats, der blev belønnet af lærerne med blomster og gavekort.

- Det ER et meget intens forløb, men hvis man ikke har noget fravær og kæmper for det, så får man altså rigtig meget ud af det, fortæller Steffen

Dumpede folkeskolens afgangsprøve


Både Steffen (29) og Matias (27) dumpede folkeskolens afgangsprøve og har siden da været i gang med forskellige grundforløb og uddannelser. Begge drenge har udfordringer med at gå i skole: Steffen lider af ADHD, og Matias ligger på grænsen til at være ordblind, men har aldrig fået ekstra støtte i skolen.

- På ungdomsskolen sagde min lærer til mig, at jeg var for dum til at gå op til eksamen, fortæller Matias

Tidligere skoleforløb har været præget af lidt for meget fravær og manglende eksamener, fordi det var nemt at blive hjemme. Men nu trykker alderen og de nye karakterkrav, så motivationen for at give det en skalle med skolearbejdet var høj, da de startede på forløbet.

- Jeg kan mærke, at jeg har fået mere selvtillid indenfor skoleområdet. Førhen troede jeg ikke på mig og bakkede ud, hvis det blev for svært, men denne gang tænker jeg ’det er nu eller aldrig’, hvis jeg skal have en uddannelse, fortæller Matias


Fokus på de små sikre sejre  


Det har været svært og lidt hårdt at starte på det EUD forberedende forløb – især når man mangler de helt grundlæggende forståelser i dansk og matematik, men det er nødvendigt for at rykke sig og kunne bestå niveau G (svarende til folkeskolens afgangsprøve), som er adgangskrav for at kunne søge optagelse på erhvervsuddannelse.  Men lærernes støtte og fokus på de små sikre sejre har boostet motivationen og selvtilliden:

- Jeg kan mærke, at jeg har rykket mig rigtig meget. Jeg har hele tiden kunnet se, at jeg er blevet bedre i opgaverne, og det har motiveret mig til at stå op hver morgen – det er en slags en sejrsfølelse af, at det skal nok gå det her, fortæller Steffen

- Jeg er blevet bedre til grammatik og har fået en øjenåbner for hvor vigtigt det f.eks. er at sætte punktum og kommaer – og bedre forståelse for de forskellige emner indenfor matematik, fortæller Matias

Fællesskabet i klassen har også betydet meget for motivation til at møde op til undervisning hver dag. Alle har bidraget hver deres livserfaring og har kunnet lære noget af hinanden. De har lært at arbejde sammen i gruppearbejde, og det har givet en følelse af sammenhørighed.


Kast dig ud i det – og hold fast så godt du kan


Matias og Steffen glæder sig til at starte sammen på erhvervsuddannelsen som lager- og logistikmedarbejder på Syddansk Erhvervsskole efter sommerferien. Og de kan kun opfordre andre til at kaste sig ud i det og tro på det:

- Sørg for at komme i skole hver dag – også selv om du har lidt ondt i maven om morgenen, så tag afsted. Man kommer jo ikke videre, hvis man bare bliver hjemme


I samarbejde med Syddansk Erhvervsskole, Tietgen og SOSU tilbyder HF & VUC FYN i Odense EUD forberedende forløb, hvor kursister får styrket sine kompetencer i dansk, engelsk og matematik. Forløbet består af 4 intensive måneder med 32-35 timers undervisning om ugen i en kombination af almen voksen undervisning på G niveau (svarende til 9.-10- klasse) og FVU (Forberedende Voksenundervisning). 
Med et EUD forberedende forløb kan kursister søge videre optagelse på erhvervsskole. 

mandag den 13. juni 2016

En drøm om at blive elektriker

Koffi er en glad mand. Han har netop fået 7 i dansk på VUC’s EUD forberedende forløb og er endelig blevet optaget på erhvervsuddannelse, hvor han opfylde sin drøm om at blive elektriker.  


Det er blot 3½ år siden Koffi kom til Danmark med sin danske kone. De mødtes i Koffis hjemland, Togo i Vestafrika, hvor de har arbejdet sammen i over 10 år som missionærer og hjulpet døve mennesker.
Da familieforøgelse stod for døren, besluttede de sig for at flyttede hjem til Danmark for at komme tættere på familien.

Siden da har Koffi gået på LærDansk sprogskole for at lære det danske sprog, så han kunne opfylde sin drøm om at blive elektriker.


Målrettet uddannelse  


Hvordan kan man score 7 i både dansk grammatik og skriftlig dansk, når man kun har været i Danmark i 3½ år? Det kan man, hvis man arbejder målrettet for det! Og det er lige præcist hvad Koffi har gjort på trods af flere forhindringer undervejs.

Han startede på danskuddannelse 2 og skiftede til niveau 3 for at kunne tage videre uddannelse i Danmark. Da han var færdig, søgte han ind som elektriker, men skulle yderligere have bevis på matematik og min. karakteren 02 for at blive optaget på grundforløbet som elektriker.

Koffi gennemførte enkeltfag i matematik på VUC og fik bevis på sine kompetencer, men fik stadig besked på at skulle forbedre sine danskkundskaber. Derfor kom han på det EUD forberedende forløb, hvor han nu har udviklet sit sprog på et helt andet abstraktionsniveau:

- Jeg har en bredere basis forståelse for det danske sprog, og det har hjulpet mig til at fylde nogle ’huller’ op – nu føler jeg mig 90% sikker i dansk til at starte på elektrikeruddannelsen


Fra dansk grammatik til tekstanalyse 


På LærDansk lærte han den danske grammatik og fik udvidet sit ordforråd, men på EUD forløbet er undervisningen foregået på et helt andet abstraktionsniveau, hvor det har handlet om at analysere tekster, læse noveller, skrive sagprosa og lære Danmarks historie. Og det er hårdt at skulle koncentrere sig om lære på et nyt sprog hele tiden:

- Jeg er den eneste udlænding i klassen, så jeg skal være opmærksom på hvert ord, læreren siger, det kræver energi og meget koncentration, fortæller Koffi. Alle de andre i min klasse er jo pæredanske, så de klarer sig godt, men de har også hjulpet mig meget

Udover sit fuldtidsstudie arbejder han 4 timer hver dag med rengøring, så der er ikke mange vågne timer tilbage til familien. Som udlænding er man forpligtet til at arbejde og kunne forsørge sin familie ved siden af sit studie.

- Det er hårdt at kombinere 4 timers rengøringsarbejde hver dag med et fuldtidsstudie og to små børn. Der er ikke mange timer til at sove i, så bedsteforældrene hjælper rigtig meget


En tosproget familie


Koffi snakker dansk i skolen, med svigerfamilien og danske venner, men på hjemmefronten har de besluttet at tale fransk, som er Koffis modersmål. Børnene bliver opdraget tosprogede i dansk og fransk, og de sifter uden problemer skifter mellem de to sprog.

- Nogle gange retter min datter mit sprog og vil gerne tvinge mig til at tale dansk med mig, men hun skal altså også lære at tale fransk, griner Koffi


I samarbejde med Syddansk Erhvervsskole, Tietgen og SOSU tilbyder HF & VUC FYN i Odense EUD forberedende forløb, hvor kursister får styrket sine kompetencer i dansk, engelsk og matematik. Forløbet består af 4 intensive måneder med 32-35 timers undervisning om ugen i en kombination af almen voksen undervisning på G niveau (svarende til 9.-10- klasse) og FVU (Forberedende Voksenundervisning). 
Med et EUD forberedende forløb kan kursister søge videre optagelse på erhvervsskole.