mandag den 29. maj 2017

Wrestler, skuespillerdrømme og hf-studerende


Man skulle umiddelbart ikke tro, at der er sammenhæng mellem disse, men det er blot en forenklet karakteristik af 28-årige Robin Granau Nielsen.

Robin går til dagligt på Hf i Odense, men i sin fritid forvandler han sig til Rick Dominick, som er hans hårdkogte 50’er inspireret karakter, når han wrestler. Robin har siden 2003 dyrket wrestling på hoppyplan og har turneret Danmark rundt med forskellige shows.

Robins karakter Rick Dominick
(Bodyslam.dk)

Wrestling er en blanding af underholdning og sport og man kan sammenligne det med teater. For hvert show er der en ny historie, som bygger videre på det foregående show. Udøverne har på forhånd indøvet et manus for hver enkelt kamp i showet, hvor de derefter udfører de nervepirrende stunts og scener. Robin håber at wrestling med tiden bliver mere udbredt i Danmark, men allerede nu oplever arrangørerne en stor interesse og udsolgte shows.

Skuespillerdrømme 

Efter at Robin begyndte på wrestling, fik han lige så stille øjnene op for skuespil, da det er en stor del af det iscenesatte stuntshow som samtidig kræver en stor portion improvisation, da wrestlerne optræder og handler ud fra publikums forskellige reaktioner.

-Det er jo skuespil meget af det og det kræver at du kan vise følelser men også fremføre den action der skal ske. Når man er foran publikum, så er det en form for live teater. Så igennem wrestling har jeg lært mange ting og fået meget viden med i bagagen, hvilket også har bidraget til skuespildrømmen.

Den ultimative drøm er at blive skuespiller, men Robin er godt klar over at chancerne er små.

-Man har skal være heldig for at komme ind og man har hørt om folk som har søgt ind mange gange. Jeg prøvede også at søge ind men blev ikke optaget.

Andre planer

Afslaget fik ham til at gå i gang med at læse. Robin startede i første omgang på avu for at få fornemmelsen af at være på skolebænken igen. Efter et halv år begyndte han på hf og fik øjnene op for mediefag, som han blev rigtig glad for.

Derfor er skuespillerdrømmen midlertidigt sat på standby frem for et job inden for medie og filmbranchen. Et arbejde bag kameraet kan føre til et job foran kameraet, som han selv siger. Nu overvejer han derfor at læse medievidenskab på universitet for komme i den retning.

Planen er dog først og fremmest at afslutte sig hf. Til juni skal han nemlig være far og er derfor ikke helt sikker på hvad fremtiden ellers skal bringe. Dog fortsætter han med wrestling på sidelinjen og næste wrestlingshow er den 30. september på Train i Århus.

Læs mere om dansk wrestling her www.bodyslam.dk 


tirsdag den 4. april 2017

Never judge a book by its cover

Anmeldelse af forfatter Casper Eric.
Skrevet af Fowzia, Layal, Rikke og Zila.




HF og VUC havde d. 27. marts besøg af forfatteren Caspar Eric, der blandt andet har skrevet bogen Nike. I denne bog skriver Caspar om sit handicap, kærestesorger og samfundet. Casper Erik har cerebral parese, hvilket gør, at han konstant har smerter og halter, når han går.

Til forelæsningen fokuserede han på sprog og hvordan vi bruger det, f.eks. i forhold til hans handicap: ‘’ jeg ER ikke handicappet, jeg HAR et handicap.’’
Han mener at man ikke skal identificere sig med sit handicap, men ændre den måde vi siger ting på.
Han nævner også at vi stempler hinanden, især minoriteterne, altså kvinder, udlændinge, handicappede og bare generelt ikke hvide mænd. Det er bemærkelsesværdigt at disse minoriteter klarer sig flot, får lederstillinger osv. Man siger f.eks. en kvindelig leder og ikke bare en leder, som man havde sagt hvis det var en mand.

Det er nemt for et samfund bare og ‘ride med på bølgen’ og se til imens ingen stiller spørgsmål.
Caspar Eric finder det påfaldende, hvordan vi lærer at det, der er anderledes er skamfuldt.
Skam er noget der er indlært, siger han.

Caspar Eric gjorde med sin rytmiske oplæsning, værket mere levende og lettere at forstå. Man blev ‘taget med’ i oplæsningen og havde lyst til at læse mere.

Efter vi havde læst bogen Nike havde vi et indtryk af at Casper var meget selvcentreret og meget fokuseret på sit handicap. Dog efter vi har været til Caspars forelæsning har vi fået en meget bedre forståelse for både hans bog og for ham. Han havde humor og var meget sympatisk. Måden, han ser verden på, er meget inspirerende, man kunne lære en ting eller to.


Om forfatteren:

Caspar Eric er født i 1987 og har læst Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
I 2015 udgav han langdigtet Nike. 
I denne bog tager forfatteren udgangspunkt i sin egen Cerebrale Parese (spastisk lammelse) i en refleksion over, hvilken betydning det har at leve med et handicap i et samfund som vores.

tirsdag den 14. marts 2017

Andreas vej til drømmeuddannelsen


Alexandra Ottosen (tv.) og Andrea Hansen (th.)

Andrea Hansen har netop afsluttet sin HF-eksamen. Hun har efter fire år på VUC fået styrket sine faglige kompetencer, og føler sig klar til drømmeuddannelsen som pædagog. 

”Mine faglige kompetencer er blevet styrket her på VUC. Jeg føler, at jeg fik nogle redskaber til at kunne udvikle mig fagligt. Jeg turde tage chancen” 


Fik 12 for første gang nogensinde – et tal, der gav mod på mere


Da Andrea startede på VUC, gik der ikke længe, før hun fik sin første succesoplevelse. Allerede til sin første eksamen, kunne hun fremvise et flot 12 i samfundsfag. Hendes første 12 nogensinde - et tal, der gav hende mod på mere.

Og med det, blev VUC et vendepunkt for Andrea.



VUC fik Andrea tilbage på sporet


Andrea var tidligere ikke på samme faglige niveau som hendes klassekammerater, og det påvirkede hendes selvværd. Hun fortæller, at hun tidligere ikke deltog aktivt i undervisningen af frygt for at lyde dum, men at hun på VUC mødte en forståelse og accept, hun aldrig havde mødt før – både fra lærere, vejledere og medkursister.

Det var især nyt for hende, at blive mødt med interesse og imødekommenhed fra lærernes side – og det gjorde at hun turde tage springet. ”Jeg følte mig selvsikker. VUC gjorde, at jeg følte mig tryg. Jeg turde sige noget. Og det har modnet mig meget.”

Noget andet, der var nyt for Andrea, var at blive behandlet som et voksent menneske. Hun fortæller, at selvom alderen i klassen spændte bredt (fra 18 – 32 år), behandlede lærerne alle lige. Der var ikke det autoritære forhold mellem kursist og lærer, som hun havde oplevet på sine tidligere skoleforløb.

”Det er så rart at føle, at man er to voksne mennesker, der taler sammen. Det har gjort rigtig meget for ens opfattelse af skolen. Vi er alle sammen forskellige, og det er helt okay.” 


Fra drøm til virkelighed


Da Andrea startede på VUC i 2013 for at færdiggøre sin 10. klasse, var hun fast besluttet på, at hun ville tage en fuld HF efter. Hun har altid haft drømmen om at blive pædagog, og den drøm skulle VUC hjælpe hende med at realisere.

Hun startede sin tid her på en almen voksenuddannelse (AVU), som er et uddannelsestilbud til alle over 18 år. Her fulgte hun forløbene med de forskellige fag, som til sidst udgjorde en fuld 10. klasse.

Da Andrea var færdig med sit AVU-forløb, startede hun direkte på HF. Hun var målrettet fra starten, og med en solid indsats fra både egen og skolens side, blev hun rustet til at fortsætte sin videre uddannelse.

Det resulterede i, at Andrea fik sin hue i starten af 2017, og nu venter hun spændt på svar fra drømmeuddannelsen – hun har nemlig søgt ind på pædagogseminariet fra september!


onsdag den 21. december 2016

Én uddannelse – to drømme

Charlotte Nielsen (tv.) & Merete Sørensen (th.) er snart færdige med pædagogpakken
Charlotte Nielsen og Merete Sørensen har begge valgt hf-pædagogpakken, men de har helt forskellige drømme for fremtiden.

Den 1-årige hf-pædagogpakke tilbyder fagene dansk, engelsk, samfundsfag og psykologi, som giver adgang til pædagogseminariet på kvote 2.
Fælles for pigerne er, at de skal bruge pædagogpakkens fag til at søge ind på pædagogseminariet til februar, men her hører lighederne også op.


Kognitiv terapi

Charlotte Nielsen er 28 og drømmer om at blive kognitiv terapeut for unge og voksne mennesker, der har sygdommen borderline. Dette udspringer af, at hun selv er blevet rask igennem denne terapiform og har lyst til at hjælpe andre.

For at kunne arbejde med borderline kræver det en sundhedsfaglig uddannelse, og Charlotte tænkte, at pædagogpakken ville give hende en god baggrundsviden om bl.a. psykologi og samfundsmæssige forhold.

- Det er fedt at få så meget viden smækket i hovedet igennem de forskellige fag, vi har, fortæller Charlotte.

Hun havde dog overvejet en anden tilgang til den videre uddannelse som pædagog:

- Jeg overvejede også at læse en fuld hf. Det ville give langt flere muligheder for at komme ind, men det ville tage for lang tid at læse matematik op, så det her tilbud var super for mig.


Der er et formål 

32-årige Merete Sørensen fortæller, at hun altid har haft krudt i røven og svært ved at sidde stille. Derfor har skolebænken ikke altid tiltalt hende.

- Jeg kunne mærke, at nu ville jeg prøve det, og det går egentlig meget godt. Jeg har en ro, som jeg ikke havde da jeg var 18, og nu har jeg også et formål med det.

Merete drømmer om at skabe et kreativt værksted, hvor hun kan have det pædagogiske med indover.

- Jeg drømmer om et åbent værksted, hvor man kan komme og være kreativ i alle former. Det skal ikke være et sted, hvor du parkere dine børn. Jeg vil gerne have, at det er et sted, hvor man kommer og laver alt muligt, som giver mening for hele familien. Et sted, hvor man kommer, og er sammen.

For hende var det også vigtig, at familielivet med mand og børn gik op med livet som studerende.

- Jeg valgte pædagogpakken, fordi den var overskuelig, og tidspunkterne passer ind i min hverdag.

Fælles for pigerne er, at de glade for deres valg af pædagogpakke, og at det er en kort uddannelse, så de kan komme videre med at realisere deres drømme.


tirsdag den 20. december 2016

Jeg fandt drømmen på VUC

21-årige Samah Issam kom til Danmark for bare 6 år siden, men til jul kan hun tage hf-huen på. Hun glæder sig utroligt meget til at være færdig, så hun kan søge optagelse på medicinstudiet.

Fandt drømmen på VUC

Da Samah kom til Danmark i 2010 var hendes plan at blive journalist. Men da hun startede på VUC og fik faget biologi, var hun solgt. Faget fangede hende så meget, at hun ændrede kurs og fik en ny drøm at blive læge.
- VUC fik mig til at tænke over hvad, der interesserede mig, og det gjorde biologi, så derfor vil jeg gerne læse medicin, forklarer hun.

Kort ventetid

Samah startede helt fra bunden med at lære det danske sprog på LærDansk og tog efterfølgende 9. og 10. klasse på VUC. Hun startede på 2-årig hf i januar 2014 velvidende, at der ville være ½ års ’ventetid’, før hun kunne starte på drømmestudiet, men det havde hun taget med ind i overvejelserne.

 - De næste 6 måneder vil jeg bruge på at tage gymnasial supplering i Matematik A og Fysik B, så jeg føler ikke jeg spilder tiden, selvom jeg er færdig i december. For mange af mine klassekammerater starter deres uddannelse allerede i februar, så der er mange, der slet ikke har nogen ventetid.

Hvis Samah ikke havde planer om gymnasial supplering, er hun ikke i tvivl om, hvad hun skulle have brugt tiden på;

-Jeg ville gerne have lavet noget frivilligt arbejde. Det ser godt ud på CV’et, og man bruger tiden på at kvalificere sig selv. Man kan altid finde på noget fornuftigt at bruge tiden på.

VUC gav mig motivationen 

Selvtilliden hos Samah har ikke altid været helt i top, som den er nu. Da hun startede på hf, var hun nervøs for, at hun ikke var lige så god som sine danske klassekammerater, og det gjorde at hun tvivlede på sig selv og på drømmen om at blive læge. Men hendes lærer overbeviste hende om, at hvis han kunne undervise, selvom han var ordblind, så kunne hun i hvert fald også blive læge.

-Det motiverede mig så meget. VUC gav mig motivation til at læse videre og opfylde min drøm.

Samah har sidste eksamen den 20. december og hvis alt går efter planen starter hun på medicinstudiet efter sommer. Hun var glad for at det kun var et halvt år hun skulle vente, så hun hurtigere kunne komme i gang med drømmestudiet.

På VUC’s nye VINTER HF er det muligt at starte i januar 2017 og gøre hf-eksamen færdig til sommeren 2019, så du er klar til videre uddannelse på 2½ år.

tirsdag den 6. december 2016

En verdensmester på VUC

20-årige Lasse Kromann har 4 verdensrekorder bag sig i RaceRunning, og en diagnose som spastiker skal ikke hindre Lasse i at nå sine mål. Ambitionen er at kvalificere sig til de paralympiske lege i 2024. Til daglig læser han hf  i ordblindeklassen. 


Hvad er RaceRunning?

Lasse har dyrket RaceRunning i 4 år, og pt. er han indehaver af verdensrekorden i RaceRunning på 200 m, 400 m, 800 m. og 1500 m.

RaceRunning er en løbesport, der dyrkes over hele verden. I Danmark er der flere og flere, der dyrker handicapsporten, og i Sverige har man bl.a. fået 4 mio i sponsorat til at udvikle sporten.
Interessen for RaceRunning opstod, da én af Lasses klassekammerater dyrkede sporten.

- Jeg prøvede RaceRunning og fandt ud af, at jeg var god til det og det gav god motion, så jeg fortsatte.

En RaceRunner er en specialbygget løbecykel uden pedaler, og Lasse løber i dag med en topfart på 20 km/timen.


Når man går ind for noget, skal man gøre det 100%

Onsdag er hviledag, men ellers står den på træning hver dag. Både styrketræning og RaceRunningtræning.

- RaceRunning giver mig et større socialt netværk over hele verden og så bliver jeg glad, når jeg løber

Og indsatsen har båret frugt. I dag er Lasse med på landsholdet og modtager ugentlige instrukser fra landstræneren online. Derudover er Lasses far, som er fysioterapeut, meget opslugt af sporten og bruger ligeså meget tid på RaceRunning. Han er utroligt stolt af Lasse og deres store fælles interesse.

Hvis drømmen om at kvalificere sig til de paralympiske lege i 2024 går i opfyldelse, skal Lasses far helt sikkert med.


Huen skal bruges til noget 

Når ikke Lasse træner, læser han hf i ordblindeklassen. Han har ansat forskellige personlige assistenter, som hjælper ham i dagligdagen med at tage notater i undervisningen, køre ham i skole, lektier og den daglige træning m.m.

Lasse startede på ordblinde-hf i sommer 2016 i en rigtig god klasse med 26 jævnaldrende kursister, og det er han rigtig glad for. Yndlingsfagene er samfundsfag og retorik, hvor han har Ida Bøgh som underviser. Han foretrækker bøger frem for tal og vil hellere diskutere end at sidde og regne.

Det var først, da han startede på VUC, at han blev testet for ordblindhed. Via SPS-ordninger er han nu bevilliget IIT-rygsæk med computer og diverse IT-programmer, som hjælper ham i undervisningen.

Men hf-huen skal bruges til noget - i fremtiden drømmer Lasse om at læse statskundskab på Universitetet .
….
What is RaceRunning? Se Lasse fortælle mere om sporten her

tirsdag den 8. november 2016

Husker du Camilla?


Camilla Bylling Nørgaard tog en HF pædagog pakke på HF & VUC FYN Odense og startede efterfølgende på pædagoguddannelsen. Den førte hende til et praktikophold i Filippinerne, hvor hun fuldstændigt tabte sit hjerte til gadebørnene. Da hun kom hjem til Danmark i december 2014, gik der kun 1,5 måned, før Camilla rejste tilbage til Filippinerne med en mission om at oprette et børnehjem.

Ikke kærlighed ved første blik

Men det var ikke kærlighed ved første blik, da Camilla ankom til Filippinerne. Hun husker turen fra lufthavnen som et stort kulturchok.    

- Jeg havde ikke rejst i et fattigt land før, så jeg kiggede bare på gadebørnene som var overalt og på ledninger, der hang og dinglede. Der var møgbeskidt, ulækkert og der lugtede, husker hun.

Umiddelbart virkede det ikke som et sted, hun havde lyst til at blive ret længe. Med rotter pilende om fødderne på hende, fandt hun sig selv grædende bag drop-in centeret, hvor hun var i praktik, frustreret over hvorfor hun havde valgt at forlade trygge Danmark.

Efter hendes første slumbesøg, hvor der skulle hentes nogle udsatte gadebørn, brød hun helt sammen. Det påvirkede hende så meget, at hun ringede hjem til sine forældre for at høre, om de kunne købe en flybillet til hende.
Men Camilla hanker op i sig selv og fortsætter arbejdet på drop-in centeret. Samtidig begynder hun også at arbejde på gaden hvor børnene har deres daglige gang. Efter 4 måneders arbejde på drop-in centeret, begynder hun at bruge mere og mere tid på gaden.

Ville være i gadebørnenes sko

Camilla oplevede at det at være på gaden sammen med børnene, var med til at opbygge respekt og tillid mellem dem. Derfor fik Camilla også den idé, at hun skulle sove på gaden hos dem.

-Det var en vild ide og ret spontant, at jeg ville prøve at være i deres sko. Jeg tænkte at det ville styrke båndet mellem børnene og jeg.

Camilla finder hurtigt ud af hvilken realitet, gadebørnene befinder sig i hver eneste dag.

-Det er super ydmygende at rende ind et sted for at stjæle pap, som man kan sove på. Man er så uværdig i samfundets øjne, at man ikke engang kan få et skide stykke pap, forklarer hun.



Et farligt eksperiment 

At sove på gaden i filippinerne er ekstremt farligt, og det måtte Camilla også opleve på egen krop, da to børnebander kom op at sloges.

-Der var kæmpe slåskamp på gaden, og da politiet kom, vidste jeg, at det ville få konsekvenser for børnene, fordi politiet er meget hårdhændet over for dem.

Derfor tager Camilla med på politistationen for at sikre sig, at der ikke sker noget med de gadebørn, hun har beskæftiget sig med. Efter at have sovet på gaden i 3 dage er hun træt, beskidt, udmattet og følelsesmæssigt påvirket af situationen. Derfor tager hun igen en spontan beslutning om at tage børnene med hjem, da de ikke længere må komme på drop-in centeret. Tilbage på gaden skulle de i hvert fald ikke.

-Jeg kunne som person simpelthen ikke bare sige, nå dette er der jo ikke noget gøre ved, for det var der. Jeg kunne jo godt tage dem med hjem. Jeg ved godt, at der er regler om det, men der var jo ikke nogen, der stod og spærrede vejen.

Børnene tog Camilla med hjem på sit værelse, i det hus, hvor hun boede sammen med de andre pædagogstuderende. Hun gav børnene mad, et bad og rent tøj på, og da de var dejset om af træthed efter dagens strabadser, sad Camilla og kiggede på dem og tænkte ”nå for søren, hvad skal jeg nu stille op? ”, og der fik hun ideen til børnehjemmet.

Rig og fattig på samme tid

Da Camilla kommer tilbage til Filippinerne i januar 2015, går hun straks i gang med at finde et sted til det nye børnehjem, og i februar 2015 bliver børnehjemmet er en realitet.

-Jeg har aldrig nogensinde været så fattig, som da jeg rejste til Filippinerne, men på mange andre måder er jeg blevet så meget rigere. Min tilgang til tingene, holdning til livet og mine værdier har ændret sig. Der er jeg bare ikke den samme person, som da jeg tog afsted, fortæller Camilla.

Er blevet mor 

Mange ting er sket siden. Camilla og hendes partner Line Venø Pedersen har startet Bylling Foundation, der samler penge ind, som går 100 % ubeskåret til børnehjemmet. Derudover har Camilla fået datteren April, som nu er 5 en halv måned. Camilla glæder sig til, at hun kan tage datteren med til Filippinerne og håber, at hun engang kan give hende en forståelse af, hvor heldig og privilegeret hun er bare ved at være født dansk.
Men April er ikke det eneste barn i Camillas liv. Gadebørnene er konstant i Camillas tanker, især når hun ikke er dernede.

-Fra nu af til den dag jeg dør, bliver jeg nødt til at ind tænke dem i mit liv, de vil altid være der, og de regner med os, og det kan de også. De vil aldrig ende på gaden igen. Min datter og børnene på hjemmet deles om mit hjerte.




Bylling Foundation er afhængige af donationer så hvis du har lyst til at give et bidrag, kan du se mere her